Preview Mode Links will not work in preview mode

Stærk & Smertefri


Sep 24, 2018

I denne episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Andreas Hessner til en snak om crossfit, hvordan man bliver god og kan undgå skader. Crossfit er blevet meget populært i de sidste år, sandsynligvis på grund af de mange forskellige fysiske elementer og det fællesskab, der både tiltrækker og fastholder folk. Men hvad er forskellen mellem at være eliteudøver og motionist? Hvad skal der egentlig til for at blive god til crossfit? Og hvordan kan du undgå skader?

Andreas Hessner er cand.scient. i fysioterapi og personlig træner. I løbet af de sidste syv år har han specialiseret sig indenfor crossfit. Han arbejder som fysioterapeut i CrossFit Copenhagen Fysioterapi, der hjælper crossfittere på alle niveauer med at blive smertefri, undgå skader og kunne træne bedst muligt.

Vi taler blandt andet om:

  • Hvorfor crossfit er blevet så populært de seneste år.
  • Hvordan motionister og atleter træner forskelligt.
  • Typiske skader i crossfit og hvordan du kan undgå dem.
  • Hvilke misforståelser han ofte møder om crossfit.
  • Hvordan mobilitet er et grundvilkår i crossfit - og hvordan du kan forbedre den.

Se mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/crossfit-skader