Preview Mode Links will not work in preview mode

 

 

 

Nordjylland er fyldt med historier om fantastiske menneskeskæbner, der er alt for gode til ikke at blive fortalt!

 

Den nordjyske kyst er fyldt med glemte historier om sørøvere, strandvaskere, hærgende sandflugt, kærlighed og tyvstjålet strandingsgods. 

Genfortalt Nordjylland er en podcast-serie i 5 afsnit, baseret på de sande beretninger om nordjyske kapere, strandinger og menneskeskæbner i tiden omkring Englandskrigen i 1807.

Serien er produceret i samarbejde med Nordjyllands Kystmuseum og Læsø Museum og støttet af KulturKANten

Aug 12, 2022

Den skotske præst James MacDonald er på vej ned gennem Nordjylland. Året er 1808 og James er engelsk krigsfange efter at han i november strandede ved Skagen med det skib, han var passager på. 

James har mistænkeligt mange forbindelser blandt samfundets spidser i Danmark. Er han bare dygtig til at få venner, eller kan der være noget helt andet på spil? 

Men selv for en mand af James MacDonalds kaliber er det en barsk og ikke mindst livsfarlig omgang at skulle rejse ned igennem Nordjylland på vejen mod Krigsretten i København. 

Serien GENFORTALT - Nordjylland er baseret på de sande beretninger om nordjyske kapere, strandinger og menneskeskæbner i tiden omkring Englandskrigen i 1807.

Med som gæst i denne episode har vi historiker Jens Thidemann fra Nordjyllands Kystmuseum. 

FACTS ELLER FAKE NEWS
Både episode 2 og 3 handler om James Macdonalds forunderlige rejse som krigsfange gennem Danmark. Det meste af episodenerne bygger på James Macdonalds egne optegnelser, som blev udgivet i “Samlinger til Jysk Topografi og historie” under titlen “Travels through Denmark and part of Sweden during the winter and spring during the present year 1809”. En anden version kan findes i artiklen “The reverend James Macdonald: An opinionated traveller in Denmark and Sweden” af Harry D. Watson. 

Der er også masser af spændende viden at hente i Jens Thidemanns udgivelse “Sæby - en af Danmarks mådeligste flækker

Skab en Podwalk 
I episoden fortæller vi om nogle af de steder, James Macdonald kom forbi - og som han havde en mening om. (det havde han om det meste, og der er meget mere sjov at hente i hans beretninger. Det kan virkelig godt betale sig at læse dem!) Flere af dem findes stadig i dag, og her kan du selv finde spor af historien. Tjek blandt andet de her steder: 

  • Gå en tur gennem Sæbys gamle gader og gæt på, hvilken bygning, som kunne være den kro, James var indlogeret på, da han mødte kaperne. Den hyggelige Pindborggade langs åen kunne være et godt bud - her tror vi, det har emmet af suspekte handler og mennesker dengang i 1808!

    Her kan du også opleve hele 4 af de 17 flagermusarter, der findes i Danmark. Langs den smukke år er der sat bænke og borde op, så du med komfort kan få en (u)hyggelig aften, med billeder af kaperkaptajner i festligt lag til lyden af flagermus. For Åhavnen vrimlede med kapere, og man kan stadig se rester af de gamle bolværker i dag.
  • Sæby Museum er selvfølgelig også på listen til denne episode:
  • Du kan også tage et sving omkring Ålborg. Her ville vi gerne komme med nogle anbefalinger - men når nu James Mcdonald, egentlig kun synes at kvinderne var flinke og pakhusene var “udmærkede”, så anbefaler vi, at du koncentrerer dig om Skagen og Sæby :-)