Dec 6, 2022
I de her år finder man, især i den sydlige del af Sverige en særlig form for dansk undergrundsbevægelse. Det er mennesker, der på forskellige måder har slået op med hamsterhjulet, og som eksperimenterer med en anden måde at leve på. De er en ny slags emigranter, der ligesom tidligere tiders udvandrere fra Sverige mod Amerika og Danmark, har ét brændende ønske: Frihed til at gøre noget andet. De skaber og fornyer også de stærke bånd, der altid har været mellem vores lande.
Én af dem er den danske forfatter Maja Elverkilde. For 10 år siden rammer Maja et lavpunkt i sit liv. Ad snirklede omveje bringer det hende til den yurt i Halland, hvor hun i dag lever og skriver.
Kan det, der engang var kendt som “Forbuds-Sverige”, levere en kur mod den utilpashed, som så mange efterhånden føler ved den moderne samfundsmodel?
Det undersøger vi i Genfortalt Halland - fremmedgørelse & flugt. Og på vejen besøger vi et af de steder, der om noget er symbolet på, hvorfor massive mængder af mennesker i 1800-tallet tog rejsekisten på nakken og søgte mod grønnere græsgange.
Gæst: Maja
Elverkilde.
Redaktion: Katrine Hartmann & Rebekka Johanne
Knudsen.
Musikken er fra
Freesound.org.
Serien er støttet af Fonden for dansk-svensk
samarbejde og Svensk-danska Kulturfondet.
Gå på jagt i historien
Denne episode bygger på vores besøg hos og
samtale med forfatter Maja Elverkilde i hendes midlertidige hjem i
Halland og på Maja Elverkildes forfatterskab. Men vi har også
besøgt en række lokaliteter og gravet i lokalhistorien for bedre at
forstå det område, Maja i disse år lader sig inspirere
af.
Her er vores bedste tips til selv at udforske området og historien omkring Halland, som vi har brugt i denne episode:
Og så selvfølgelig: Læs Maja Elverkildes bøger. De kan alle sammen findes via majaelverkilde.com.