Preview Mode Links will not work in preview mode

Gruppen som læremester - facilitering i praksis


Dec 6, 2023

I denne episode udfordrer Kenneth Agerholm os ved at sige:
STOP med at stille dette spørgsmål i slutningen af en workshop / en facilitering:

“Hvilke tre ting tager du med dig fra denne workshop?”

For nogle facilitatorer er det blevet en vane at have faste spørgsmål og måder at afrunde en proces på. Men måske er det ikke så hensigtsmæssigt.
Kenneth beskriver, hvordan han først opdagede ulemperne ved spørgsmålet, da han selv blev "udsat" for det.

Ulemperne er:

  1. Begrænsning af svar.
  2. Egen cheer-leading.
  3. Overflade svar.
  4. Ens svar / group-think fremfor autenticitet.

Lyt til samtalen mellem Kenneth, Nina og Charlotte og få ideer til, hvad vi istedet kan gøre, når vi skal facilitere en afslutning, en wrap-up af en proces.  

Kenneth Agerholm er partner i konsulenthuset FLOK (Facilitering, Ledelse, Organisation, Kommunikation). Han er organisationsudvikler, facilitator, konferencedesigner og jazzmusiker. 
Hans kollegaer i FLOK beskriver ham på denne herlige og genkendelige måde: 
"Kenneth er kunstneren i FLOK, musisk, kreativ, krøllet hjerne på den gode måde. Man går altid lidt gladere og meget klogere derfra, når man har været sammen med Kenneth."

Læs mere om FLOK og Kenneth Agerholm på: https://www.flok.dk/ 

Se Kenneth Agerholms uddybende indlæg om emnet på LinkedIn