Mar 31, 2025
I dette afsnit har jeg besøg af klinisk diætist og metakognitiv terapeut Nanna Aarslev Jensen, der er specialiseret i spiseforstyrrelser og selv har haft spiseforstyrrelse tæt inde på livet. Nanna gør mig klogere på emnet både helt generelt; hvad er en spiseforstyrrelse, hvilke findes der, hvordan foregår behandling etc., men også klogere på spiseforstyrrelser i samspil med ADHD, som desværre er hyppigt blandt folk med ADHD. Nanna gør mig også klogere på begrebet 'madstress', som rigtig mange "normale" mennesker lider af, hvor de tænker enorm meget over deres vægt, og hvad de spiser. Derudover giver Nanna sine bedste råd til dig, der har madstress, dig, der er pårørende til spiseforstyrrelse, dig, der går alene med spiseforstyrrelse og dig, der er i behandling for spiseforstyrrelse.
Vi taler bl.a. om:
- Nannas eget forløb med anoreksi
- At livet bøvler og man ikke ved, hvordan man skal håndtere det,
er ofte starten på en spiseforstyrrelse
- Madstress: Fra ingen bekymring om mad til svær spiseforstyrrelse
og stadierne imellem
- ADHD og spiseforstyrrelse og ADHD og overspisning
- Anoreksi, bulimi, ortoreksi og tvangsoverspisning (BED)
- Spiseforstyrrelse kan give en følelse af kontrol, og at man er
god til noget
- I stedet for at kommentere på, at nogen har tabt sig, så spørger,
hvordan de har det
- Mad som dopaminfix
- Spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der behandles som en
fysisk lidelse
- Man ikke må levne = opdrages til man ikke kan stole på kroppens
signaler
- Metakognitiv tilgang til at løse årsagen bag spiseforstyrrelsen i
stedet for kun vægten
- Mænd med spiseforstyrrelser og kønsforskel i
spiseforstyrrelser
- Ortoreksi i steroide-verden? Måske en målgruppe, der kunne bruge
hjælp
- At føle, at så længe man ser godt ud, så har man i det mindste
dét
- Metakognitiv terapi og spiseforstyrrelse.
God fornøjelse!
Link til Nanna Arslev Jensen: https://nannaaarslevjensen.dk